Tilbage

Indhold

Årets gang I Hørning ... og i Veng Udflugt for de frivillige. Butikscentret i Hørning Hørnings ældste bygninger
Kirkeskibe i Hørning kirke Fra telefonens barndom Borgernes hus i Veng -40 år Blegind præstegård I de gode gamle dage
Afholdsbevægelsen i Danmark For 50 år siden For hundrede år siden Praktiske oplysninger


Forsidefoto: Vognmand Svend Nielsen, Hårby har ha/I et lille uheld på Hårby Bygade ved hjørnet af Brugsen og må trækkes fri af Zonen fra Skanderborg. Ca. 1953. Kranvognen er en Opel Blitz fra 1940, efterladt af den tyske værnevagt og efter krigen solgt til Zonen. Den var stationeret i Skanderborg til omkring 1958/1959. Billedet indleveret af Asger Nielsen og infi.rmationerne om Zonen erfra Frederik Madsen, Formand får Zone-Redning.skorpsets Venner.

Se flere fotos om vognmandsfirmaet og familien på Arkiv. dk. Veng Lokalarkiv. F2134, en serie med flere fi.tos.

Fotos: Hvor jåtograf ikke er oplyst, er /i.tos fra arkivernes gemmer, eller arkiverne
har selv været ude med kamera.
Årsskriftet udgives afStøttefåreningen/år Lokalarkiverne i Hørning og Veng
Trykt hos Hee Offset, Carsten Meller

Årets gang i Hørning
Af Kjeld Nielsen, Hørning.

Årets gang i Hørning...
Af Kjeld Nielsen, Hørning.

I september 2016 var vi med til kommunens kulturaften, hvor vi fortalte noget om personer og hændelser fra gammel tid. Arrangementet foregik på biblioteket, så vi var en del af det program, som man her havde for eftermiddagen og aftenen. Det gjorde vi også her i 2017, hvor vi havde slægtsforsker-café og billedudstilling/foredrag om butikscentret 1967-2017. Det har ikke været den store succes, så vi må blive bedre til at avertere med arrangementerne.

Vi havde også et slægtsforskerkursus på biblioteket i efteråret og et igen i foråret 2017, og der er sat datoer på yderligere to hold i efteråret 2017. Vi er glade for, på den måde, at komme lidt frem i dagslyset og blive synlige.

Vores registreringer og især billeder har været tilgængelige på “Arkiv.dk” siden februar 2015, og vi har mærket en enorm interesse for at bruge dette medie, som er fælles for næsten alle lokalarkiver i landet. Det blev dengang muliggjort ved en støtte fra A P. Møller Fonden, og nu har samme fond givet tilsagn om støtte til videreudvikling af mediet, så flere informationer kan ses, uden at besøge arkivet. Men det stiller selvfølgelig krav til de frivillige medarbejdere på de enkelte arkiver, idet en mængde arkivalier nu skal scannes og gøres tilgængelige på nettet. I Hørning er vi glade for denne udfordring, men det kommer til at tage lang tid, før det hele er på plads.

Alle de frivillige hjælpere under Museum Skanderborg, altså også de frivillige i arkiverne, er nu omfattet af en såkaldt frivillig-aftale, der bl.a. indebærer, at man er dækket af en forsikring, som i ethvert andet ansættelsesforhold. Hver person har ffiet et identitetskort, som giver gratis adgang til alle museets afdelinger, ligesom man inviteres på en årlig udflugt eller lignende. Man rar også udleveret museets årbog. Det er bestemt godt, at disse ting er sat i system.

Vi er i arkiverne og Støtteforeningen meget glade for, at foreningens ca. 150 medlemmer trofast betaler deres kontingent hvert år. Tak for det!! Det er med til at skabe ordentlige arbejdsforhold for de frivillige hjælpere på begge arkiver.

Igen i år skal lyde en tak for samarbejdet med Hørning Bibliotek, både om slægtsforskning og om kulturaften.
Også en tak til de frivillige hjælpere i Veng og Hørning. Det er dem, som scanner billeder, registrerer indkomne afleveringer og laver alt det andet, som skal gøres, for at arkivet fungerer. Og sluttelig en tak til Skanderborg Historiske Arkiv og Museum Skanderborg for den støtte, som vi får herfra.



Top

...og i Veng
Af Erna Bachmann, Hårby    

Da vii 2015 startede med en fortællecafé, drømte vi ikke om, at det ville have så stor interesse, som det fik i både 2016 og 2017. Fra en lille start i 9’eren i Hårby måtte vi hurtigt flytte til Sognehuset i Veng. Og selv her var lokalet ikke tilstrækkeligt til det store fremmøde, der var i foråret 2017, hvor vi har haft “Byvandring i vore landsbyer” i nutid, men også for 50 og 100 år siden via arkivets billeder og fortællinger om de folk, der har boet i huse og gårde gennem tiden. Nørre Vissing, Hårby og Søballe nåede vi rundt om i foråret og fortsætter i efteråret med Veng og Mesing og et opsamlingsheat med Hårby, hvor der var mange, der måtte gå forgæves på grund af manglende plads i Sognehuset. Et luksusproblem kan man vel godt sige.

Fortælle caféerne har også haft den “bivirkning” — en glædelig én — at der har været flere besøg på arkivet, hvor man har afleveret fotos og erindringer, som nu er gemt for eftertiden. Bl.a. har vi faet flotte fotos af Bækgården i Nørre Vissing, hvor også de to søstre Ketty og Kirsten på Arkivernes Dag i 2017 vil fortælle anekdoter fra deres barndom og ungdom i Veng og Nørre Vissing.

Arkivernes dag — altid den anden lørdag i november — trak ca. 40 personer af huse i 2016. Vi havde valgt at fokusere på Mesing Museum denne formiddag og havde inviteret Ingelise Andreassen, museumsejer Ansgar Andersens barnebarn, til at fortælle om sine bedsteforældre. Forud havde vi besøgt Ingelise i Ørsted og havde ffiet mange skønne fotos med til arkivet. TAK for det, Ingelise.

Vi er godt i gang med at skanne billeder, men mangler stadig en del, så kan du ikke finde lit afleverede billede på arkiv.dk, så hav lidt tålmodighed, alt skal nok komme med. Alle papirer er registreret, men vi mangler protokoller og gamle egnskort. Disse kommer, så snart vi har billederne på plads.

I foråret havde vi også arrangeret et slægtsforskningskursus for begyndere. En introduktion til at komme i gang, men med meget fa deltagere. Vi følger ikke umiddelbart op med et fortsætterkursus, men vil gerne hjælpe deltagerne videre, mød op om onsdagen, så hjælper vi gerne. Eller tilmeld dig et af kurserne på Hørning Bibliotek, som Hørning Lokalarkiv tilbyder.

I 2016 deltog Veng Lokalarkiv sammen med skole, spejdere, idrætsforeningen og de øvrige foreninger i lokalområdet i Skanderborg kommunes kulturaften. Borgernes Hus var vært, og der var aktiviteter i både sal, hal og den nye multihal foruden de udendørs aktiviteter på spejdergrunden og på husets grund. Mere end 500 deltog, og der blev ikke brug for kommunens underskudsgaranti. Overskuddet fra caféen blev delt mellem skole og spejdere. Til kommunens kulturaften 2017 arrangerede Veng Menighedsråd og Veng Lokalarkiv et fælles arrangement i Sognehuset med tema: Hvilken indflydelse havde reformationen i 1536 på dagliglivet i vore lokale sogne? Hvad kan vi læse ud fra arkiverne om tiden i 1500-tallet med krige og hård beskatning? Der mødte 34 op til dette arrangement.
Også herfra skal der lyde en stor tak til “onsdagsholdet” i Veng, til Museum Skanderborg og Skanderborg Historiske Arkiv..

 
Top



Årets studietur for de frivillige hjælpere
I 2017 var det Veng Lokalarkivs tur til at arrangere årets studietur, der gik til nærområdet.


Første stop var ved området, hvor Hemstoklej ren var i de sidste krigsår. Her udpegede Per Lyngbak området, hvor lejren havde været. Næste stop var på stedet, hvor Ry Flyveplads og flygtningelejren var under krigen og endnu et lille stop, hvor den nu nedlagte flygtningekirkegård har været. Den genfundne bro i Vestbirk var fjerde stop, hvor vi fik historien om broen og jernbanen.
Så var det tid til den medbragte frokost, der fandt sted ved Klostermølle, inden turen gik til Gi. Rye Mølle Museum, der netop var aktuel med en udstilling om kunst i flygtningelej ren i Rye. Og til sidst sluttede vi af med kaffe i kroen i Gl. Rye.

Top

Butikscentret i Hørning.

Af Kjeld Nielsen, Hørning.

Mange har nok hørt om, at Brugsen fylder 100 år her i 2017. De første 50 år lå den på Vestervej 12, omtrent hvor biblioteket er i dag. Den 9. marts 1967 indviede Brugsen en ny bygning på den plads på Nørre Allé 27, hvor den stadig ligger. Det kan vel også betragtes som starten på butikscentret, som altså fylder 50 år her i 2017.

Allerede i 1966-67 var der planer om flere butikker, men det tog dog nogen tid at få næste etape på plads. 13. maj 1969 åbnede Bratlund sit lægehus (nr. 25) og Villy Kjær sin skobutik (nr. 23), og i august 1969 åbnede slagter Per Rasmussen (nr. 21) og købmand Arne Jensen (nr. 19). Så skal vi frem til juli 1971, hvor Sparekassen (nr. 17) blev indviet, og Århus Stiftstidendes redaktion flyttede ind i den sydlige ende her.
Herefter sprang man et stykke over (Bageren, nr. 15) og byggede nr. 11 — 13, hvor der har været forskellige forretninger: Matas — Apotek — Kiosk — Gardiner — G.P. Sport — Zig-Zag — 1. Sal, Revisor Richard Petersen.
I 1973-74 byggede bager Sandholm et bageri, nr. 15, i det ledige “hul”. Det blev taget i brug den 12. august 1974. Og i 1974 byggede Ole Hansen radioforretning i nr. 9,
hvortil han flyttede sin forretning fra Stationsvej i januar 1975.

I begyndelsen af 1975 købte murermester Jørgen Hansen den sidste butiksgrund i rækken, hvor nr. 3, 5 og 7 skulle bygges. Mandag den 15. september åbnede revisor Flemming Rantil Schmith i førstesalen over nr. 7, og torsdag den 18. september åbnede Centerfrisøren i nr. 5. Samme dag åbnede i nr. 7 en forretning med legetøj, lædervarer og garn, kaldet “Boutique”. Denne forretning ejes af Bente og Helmer Larsen, der også har Centerkiosken i nr. 11.
Torsdag den 9. oktober 1975 åbnede Knuds Bodega i nr. 3, og dermed var denne del af centret taget i brug.

Ændringer gennem årene:
Herefter har vi en række notitser, som beskriver nogle af de ændringer, centret har gennemgået gennem årene. Der er meget mere, end vi har plads til her.
14. juli 1977 var Centerkiosken flyttet sammen med forretningen “Boutique” i nr. 7, således at kiosken var i stueetagen, og legetøj, læder mv. var i kælderen. 1. maj 1980 stopper købmand Arne Jensen i nr. 19, og derefter åbner VK-marked ved Poul Erik Andersen. 1. oktober 1978 flytter Århus Stiftstidende fra Sparekassens lokaler til overetagen i nr. 11-13. 1. juli 1980 har Sparekassen inddraget hele bygningen til eget brug. 15. august 1985. “Violas Grill’t overdrages til Frank Rehnquist og skifter navn til “Center-Grillen”. Viola Madsen startede i juni 1967 med en pølsevogn på stations- pladsen i Hørning, og hun flyttede til butikscentret i 1971.

Omkring 1985-86 sker der noget på ostsiden af centret,
hvor Center-Grillen ligger. Der skal bygges, og grillen flyttes til den nuværende placering på den modsatte side af Nørre Allé. 1. december 1986 åbner “Merko” som den første butik på østsiden. 11988 bliver det til “Viking Marked”, og i 1989 bliver det til “Vi-Ka”. 11993 hedder butikken “Edeka-Merko”. 3. februar 1994 åbner Fakta supermarked på stedet.
17. januar 1987. Planer for modernisering af butikstorvet efter at byggeriet af østsiden er gået i gang. Planen er flere rækker skråparkering. 1. oktober 1987. Arbejdet med det nye torv er i gang. Projektet er ændret til lige parkering i tre rækker, altså som vi kender det her i 2017.
14. januar 1989 gik brugsuddeler Gunnar Thomsen på pension, og Niels Bjerg-Nielsen overtog jobbet.
1. februar 1994. Henrik Schultz overtager grillbaren i centret, “Den gyldne grill”. Den har senere været forpagtet ud, men 1. november 2003 overtager Henrik Schultz selv driften igen.

Centerudvidelsen er i gang. Juni 1999.

Oktober 1999. Brugsen kunne åbne OK-tanken på hjørnet af Vester Allé og Damager. 6. august 2000. Skulpturen “Vandkunsten” blev afsløret på den nye “Marmorplads”.
11. september 2000 flyttede posthuset ind i Brugsens lokaler og blev til en postbutik.
Nogle butikker har boet mange steder. Her et par eksempler; G.P. Sport åbnede i Allé- centret 4. september 1980. 1. august 1982 flyttede de til Nørre Allé 13, og 1. marts 1987 til nr. 19, hvor der tidligere havde været købmand og supermarked. Forretningen blev i 2000 overtaget af Allan Iversen.

1. september 1984 åbnede Skanderborg Apotek en filial i Allé-centret. Den flyttede til Nørre allé 13 i juni 1994. I december 2015 flyttede apoteket til den nye bygning på Marmorpladsen. Også Røde kors butikken begyndte i Allé-centret. Det var 28. november 1986. Den flyttede til Nørre Allé i maj 1994.
Der har altså været en del udskiftning og flytning i centret, men der har også været stabilitet. Brugsen er der endnu, og den er vokset utroligt i de 50 år. Nr. 25 og 23 er nu indlemmet i Brugsen.

Slagterforretningen blev i 1987 overtaget af Torben Nedergaard.
Sparekassen i nr. 17 er stadig pengeinstitut, om end der har været forskellige navne på facaden.

Bagerforretningen blev i 1994 overtaget af Henning Elgaard Andersen. Radioforretningen blev i efteråret 1993 overtaget af Svend Blaabj erg. I september 1975 åbnede Axel Mortensen sin frisørforretning i nr. 5, og han lukkede igen den 31. maj 2014. Altså næsten 39 år på samme adresse.

Jo, vi har et stabilt center her i Hørning.











Top


Hørnings ældste bygninger.
Tekst og farvefotos af Karl Otto Frost, Hørning.
Den store bybrand i 1859 betød, at næsten alle landsbyens huse og gårde nedbrændte, og ved genopførelsen skete der samtidig en udflytning af gårdene, så de kom til at ligge mere hensigtsmæssigt i forhold til de enkelte gårdes marker.




Top


Kirkeskibene i Hørning
Af Karl Otto Frost, Hørning.
En forespørgsel på Arkivernes dag i november 2016 fra gårdejer Arne Christensen, Klappergården i Bjertrup, om arkivet på et tidspunkt havde fået overdraget det gamle kirkeskib “Eenighed” i Hørning kirke, har afstedkommet denne lille artikel.
I Hørning kirke var der i en periode fra 1948 til 2004 ophængt 2 kirkeskibe.

Det ældste “Eenighed” har følgende indskrift: “Skænket af Rasmus Katrup af Klappergaarden, Bjertrup An 1756. Restaur. 1948 afD.A. Jensen.”
I Georgstageforeningens medlemsblad “Fuldriggeren” nr. 3 årgang 2010 er skibet nærmere beskrevet.

Modellen er bygget omkring 1756. Giveren (bygmesteren?) Rasmus Katrup havde i sin ungdom sej let på Kina. Af den detaljerede gennemgang af skibsmodellen fremgår bl.a.:
Ophængt: 1756
Længde: ca. 100 cm
Materiale: Aske- og egetræ
Skrog: Udhulet træklods.

I 1929 meldtes i en omtale af Hørning kirke, at den tidligere havde haft et kirkeskib, som for længst var forsvundet. Mange i sognet vidste dog godt, at det lå oppe på kirkeloftet, meget medtaget. 11945, da interessen for kirkeskibe var blevet vakt, henvendte sognepræsten sig til Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg og bad om hjælp for at fa det restaureret. Det viste sig, at det var en uhyre sjælden skibstype, en såkaldt “kat”. Disse skibe var af hollandsk oprindelse, men brugtes også i 16-1700 årene i England og Skandinavien. De klodsede skibe var nogle af datidens største lastskibe, meget bredbugede og uden at stikke dybt i vandet. Ofte blev de brugt som hvalfangerskibe.
Danmarks flittigste kirkeskibsbygger, maskinmester D.A. Jensen, Hovedgård, tog det ødelagte skib under kyndig behandling, og 2. november 1948 blev det, i så korrekt istandgjort stand som muligt, genophængt i kirken, I 2004-2005, i forbindelse med en renovering af kirken, blev det igen nedtaget og opbevares nu på Sognegårdens loft, sikkert emballeret i en trækasse. Her venter det på en eventuel istandsættelse.

Den 5. april 1946 blev kirkeskibet “Neptun — Kolding” ophængt nærmest koret i Hørning kirke. Skibet blev skænket af fhv. skibsfører Conrad P.C. Jensen, Fregerslevvej i Hørning.
Skibsmodellen blev i 1939 bygget af ovennævnte D.A. Jensen, Hovedgård. Modellen af barken “Neptun — Kolding” er bl.a. udstyret med en lille galionsfigur, en mand (Neptun?) med kalot og trefork. På agterspejlet er pålimet en oval plade med skibets navn.
Neptun hænger i dag i kirken, om det så igen på et tidspunkt får selskab af”Eenighed” vil fremtiden vise. Arne Christensen, der er efterkommer efter Rasmus Katrup, ser naturligvis gerne, at den smukke skibsmodel igen måtte få sin plads i Hørning Kirke.

De ældste kirkeskibe.
Allerede i 1400-tallet kender man til ophængning af skibsmodeller i kirkerne i Syd- europa.
Det ældst kendte kirkeskib i Danmark er fra begyndelse af 1600-tallet, det hænger i Ho kirke i Vestjylland. Det er således først efter reformationen, at skikken med ophængning af skibsmodeller i kirkerne indføres i Danmark. Der findes i dag omkring 1000 kirkeskibe her i landet, I de fleste kirker hænger der et enkelt, mens det i søfartsbyer er almindeligt, at der er flere skibe i samme kirke.

Kilder:

“Fuldriggeren” nr.3/2010.
P. C. Nørgaard, Hørning kirke, 1973
Danmarks Kirker, Århus Amt, Hjeimsiev Herred, side 3093

Top

Fra telefonens barndom




Borgernes hus i Veng - 40 År.
Af Erna Bachmann, Hørning.

Hvem husker ikke den nat, da vi i Hårby blev vækket med udrykningskøretøjer — den 14. oktober1973. Redningskorpset hentede vand i branddammen på Hårby Bygade til slukning af branden, der lagde Hårby Forsamlingshus i ruiner. Men trods massiv slukningsindsats stod huset ikke til at redde.


Det blev vel aldrig helt opklaret, hvad der forårsagede branden, men man formoder, det har været gløder fra et askebæger. Den pågældende aften var der bankospil. Den følgende tid drøftedes, hvordan forsikringssummen skulle anvendes. Nyt hus? På samme sted?

Imidlertid var der nogle fremsynede folk med Rasmus Jensen, Veng i spidsen, der kunne se det hensigtsmæssige i at flytte huset ned til skolen, hvor man manglede idrætsfaciliteter. Foruden Rasmus Jensen var der repræsentanter for forsamlingshuset, skolen, idrætsforeningenlboldklubben og kommunen. Peter Friis Kristiansen, Anders Baastrup, Herluf Christensen og Kristian Jensen m.fl.. Man havde ved skolen de udendørs baner til rådighed. Kunne man opføre et fælleshus til både idræt og som forsamlingshus, kunne man slå to fluer med èt smæk. Og det blev så resultatet. Der blev lavet en aftale med gårdejer David Thorpe om køb afjord. Hørning kommune gik ind i projektet og finansierede sportshallen med omklædning og ungdomsklub, mens forsikringssummen sikrede, at der fortsat i den vestlige ende af kommunen var et forsamlingshus.



Betingelsen var, at man også lokalt gjorde en indsats i form af frivilligt arbejde. Arkitekt Bent Meyer, Nørre Vissing, tegnede huset, og tømrer Erhardt Jørgensen, Hårby Savværk, stod for ledelse og uddelegering af arbejde til de frivillige, der meldte sig. Netop de mange frivillige, der lagde tag, murede fliser, malede, snedkererede køkken og andet arbejde, der kunne klares uden de store håndværksmæssige forudsætninger, var årsag til, at huset fik sit navn: BORGERNES HUS. Et hus for alle Vestegnens borgere, for idræt, private og foreningsfester, foredrag, dilettant, folkedans, møder, generalforsamlinger o.a. Den største bruger har i alle årene været idrætsforeningen HIK8 1.

Forsamlingssalen bliver flittigt brugt. Birgitte Seiling er den nuværende vært i forsamlingssalen, og hun har afløst Inger og Egon Pedersen og Nina Rasmussen. Der holdes mange fester i salen, og der er fast fællesspisning hver måned i vinterhalvåret, mange gange med næsten fuldt hus. Salen er dimensioneret til max. 150 personer jfr. brandreglerne.

I hal og multisal er Inger Rasmussen, bedst kendt som Søster, nuværende halmspektør, tidligere var det Hans og Nina Rasmussen og Else og Villy Rathcke.
Både sal og hal har i de forløbne nu 40 år været flittigt brugt til folkedans, gymnastik, dilettant og revy. Hallen har været vidne til utallige høstfester, juletræsfester og fastelavnsfester. Harry Nielsens fond har hvert år indbudt pensionisterne i den gamle Hørning kommune til nytårsfest. Bankospil trak i mange år folk til fra nær og fjern i busser og biler, og HIK8 1 havde og har opvisninger i gymnastik, spring, folkedans, badminton, klatring, boldspil både udendørs og indendørs og andre aktiviteter, og skolen var og er en daglig bruger med fysiske aktiviteter.


Huset blev efterhånden for lille til de mange aktiviteter, og det fik en knopskydning med en multisal i 2016, og skolens gymnastiktimer er nu henlagt hertil.
TIL LYKKE med jubilæet, der festligholdtes den 30. september.

Blegind Præstegård.
Af Bodil Sørensen, Hørning

I midten af 1500-tallet blev Hørning sogn “underlagt” Blegind Sogn, og pastor Lauritz Staalhar blev præst for Blegind-Hørning pastorat. (Adslev Sogn kom i pastoratet i
1967, og i 1998 blev rækkefølgen ændret til Hørning-Blegind-Adslev pastorat).

En farverig præst — kaldet “Slante-Laus”.
Den niende præst efter reformationen i 1536 var Laurits Sørensen Worsøe. Da han tiltrådte sit embede i 1739 var præstegården i meget dårlig stand efter en brand og måtte genopbygges; men i 1743 brændte hele gården igen. Præstegården blev genopført, og over hovedbygningens indgangsdør længst mod vest opsattes en kraftig egebjælke, der er bevaret og nu findes på lokalarkivet i Hørning.

Laurits Sørensen Worsøe var en meget speciel præst. Han blev kendt vidt omkring for sine evner til at mane Fanden i jorden, og der findes adskillige fortællinger om hans sammenstød med Djævelen. Pastor Worsøe havde øgenavnet “Slante-Laus”, og der er forskellige forklaringer på årsagen til dette. Et sagn siger, at Fanden forlangte penge for at forsvinde og derfor råbte: “Slanterne, Laus!” En anden historie beretter om en køretur hjem fra Hørning, som gik så gruelig galt. Præsten havde som regel altid mønter på sig, så han kunne smide dem i hovedet på

Fanden og vinde på den måde, men denne dag havde han ingen, og Fanden selv sprang op af grøften og væltede ham. Uheldigvis brækkede præsten hoften og måtte kravle hele vejen hjem til præstegården. Bruddet heledes dårligt, og præsten havde derefter en besværet eller haltende måde at gå på. “Slante-Laus” plantede et poppeltræ ved vejen, hvor han blev slået omkuld, og hvis denne poppe! blev fældet, ville der brænde tre gårde i Blegind! - og sådan et varsel vil jo nok blive sandt, hvis man venter længe nok.

Amtmanden går igen...
En af de opgaver, som “Slante-Laus” påtog sig, var at stoppe den afdøde amtmand i Skanderborg, Jørgen Grabow, som kørte spøgelseskørsel med sit
sorte firspand mellem Dyrehaven og Sølund. Først afslog præsten at hjælpe, men man lokkede med adskillige sølvdalere, og præsten sagde ja. En mørk efterårsaften tog præsten til det sted, hvor hestevognen plejede at vise sig, og her tegnede præsten et kors i vej sandet og gav sig til at vente. Da det uhyggelige køretøj kom i vild fart, stoppede hestene brat og kunne ikke passere korset.

Præsten steg ombord og så nu, at det var Fanden, der sad på bukken med den afdøde amtmand inde i vognen. Præsten kastede en skilling i hovedet på kusken, og denne måtte nu adlyde præsten, som styrede hele ekvipagen ud ad vejen til Tåning, hvor vogn, kusk og passager blev manet ned i en bundløs mose: “Den dybe bæk”. I tiden herefter kunne skanderborgenserne igen færdes i ro og fred på vejene.

Kongen og “Slante-Laus”

Kongen ønskede, at Laurits Worsøe fik et embede på Sjælland, så Kongen kunne have ham i nærheden til at skaffe ro på de spøgelsesplagede slotte, men blegindboeme ville så nødigt af med deres præst og bønfaldt Kongen om at måtte beholde “Slante-Laus”. Præstens evner med ånde-maneri betød, at han var en velhavende mand, og i 1767 købte han Blegind Kirke af Kong Chr. VII, og han ejede også store dele af Dørup og Bjertrup.

“Slante-Laus” går igen...

Ifølge sagnet har præstens overnaturlige evner forfulgt ham efter hans død i 1780. Han blev selv til et spøgelse og stod op af sin grav, hvorefter han gik gennem vinduet i præstegårdens hestestald i midnatstimen og lagde sig til hvile i halmen på loftet. I et par af vinduerne gik ruden altid i stykker, uanset hvor ofte de blev fornyet.

Blegind præstegård

ændrede navn i 1909, da præsten flyttede til Hørning, og gården blev almindelig landbrugsgård med navnet “Blegindgaard”. Den har været ejet af forskellige gård- mænd gennem tiden og blev i 1959 købt af Arne Schøler. Den gamle faldefærdige hestestald var placeret meget tæt på kirkegårdsdiget og skulle i 1963 vige pladsen for en ny stald. Hestestalden blev væltet, og der blev gravet grund til nybyggeriet. Der hvor stalden skulle ligge, stødte man på en brønd sat af kampesten. Brønden var fyldt op med affald og brændt tømmer, som kunne dateres til branden i 1743. Da den nye stald skulle bygges, fik Arne Schøler murerne overtalt til at sætte to gamle vinduer fra hestestalden i nordgavlen på den nye stald. Bare for en sikkerheds skyld, som han sagde.

Efter at præsten var flyttet til Hørning, var der klausuleret på Blegindgaard, at der skulle være staidplads til præstens hest, når der skulle holdes gudstjeneste i Blegind, og i stuehuset skulle der være et værelse, hvor ornatet kunne hænge, og præsten kunne klæde om. Dette er omtalt i breve fra marts 1927 fra pastor Jørgen A. Biering (1907- 1926) til pastor H.P. Bruun-Simonsen (1927-1967). I brevene er også nævnt, at et stykke kirkejord er “indgået” i driften af landbruget, og at ejeren til gengæld skal betale for altervinen i Blegind Kirke. Begge disse krav fik Arne Schøler ophævet.

Til fortællingen om Blegindgaard knytter sig også beretningen om en udgravning af en stenalderboplads på gårdens mark. Arne Schøler havde i løbet af en forholdsvis tør sommer observeret, at nogle steder i kornmarken havde stråene en anden farve. Disse “farver” dannede et mønster, og han tog derfor kontakt til arkæologeme på Forbistorisk Museum Moesgaard, som i 1963 foretog en udgravning på stedet.
Det viste sig at være en boplads fra yngre stenalder, hvor fundene bestod af adskillige potteskår, flinteredskaber og -våben. Nogle potteskår kunne samles til en hel lerpotte, og denne er nu, sammen med de største og mest sjældne stenøkser, pilespidser og redskaber, på Moesgård Museum. Arne Schøler havde både inden og efter udgravningen selv samlet adskillige flintesten på sine marker — sten som tydeligvis var forarbejdet til redskaber og våben. Nogle af disse fund findes nu på Museum Skanderborg, og nogle er i privat eje.

Kilder
*Afskrfj af brev marts 1927 fra Pastor Biering til Pastor Bruun-Simonsen om altervin og omklædningsrum i bispefløjen (den vestlige tværfløj opført i sidste halvdel af
1800-tallet, som blev revet ned i starten afl96oerne-).
* Christian Nørgård: 79 Præster i Hørning Kommune 1536-2002
* Evald Tang Kristensen: Jyske folkeminder
*Johannes Therkelsen: Kongen og Bondepigen og andre historiske Fortællinger
(1929)
*østjydsk Hjemstavn Årsskrjfler
Top

I de gode gamle dage
Af Erna Bachmann, Hårby

Man hører ofte folk sige at “i de gode gamle dage, du var det meget bedre” Men bestemt ikke I alle tilfælde. Det var meget anderledes, men bedre? Går vi et par hundrede år tilbage I tiden, havde de velbjærgede det sikkert trygt og godt på deres hartkorn men fattzgfolk matte hutle sig igennem som de bedst kunne I Amtmandens Breve en samling pa mange hundrede sider kan man læse om mange skæbner om fejder mellem naboer om mord og drab om tyverier om pesten der hærgede og lagde flere landsbyer næsten øde om krig og væbning Amtmanden måtte ofte mcegle mellem kombattanterne Jeg har plukket i et enkelt brev og den korrespondance der følger med brevet, om en kvinde og hendes barn, der betler i Blegind.

Tiggeren i Blegind og hendes børn
“Fra Peder Bech, Blegind Præstegård. (Red.: Peder Olesen Bech 1780-1792).
Afvigte Onsdag 13. Oktober 1784 kom en fattig Kvinde gaaende til Byen sammen med 2 Børn, hvoraf den ene var 7-8 Aar og den anden 3-4 Aar. Da hun sagde, at hun hverken havde Hus eller Hjem, laante hun et Hus hos Gaardmand Jens Povlsen. Da de der blev syge, var hun der til om Søndagen, hvor hun af Gaardmand Anders Erichsen blev kørt til Hørning.

Dagen efter kom Hørning Mændene tilbage med hende, idet de lagde hende på Gaden. Efter Christen Pligt blev hun derefter indlagt hos Anders Erichsen, hvor hun blev til
Onsdag den 20. og sammen med Børnene blev underholdt af Præsten og andre.Eftersom de derefter ikke længere kunne bære denne Byrde, ligesom de frygtede, at
Børnene skulle blive lagt dette fattige Sogn til Byrde, hvis hun skulle dø fra dem, blevhun på Præstens Vogn kørt til Solbjerg, hvorfra hun var ankommet.

Beboerne der bragte hende videre til Faastrup [Fastrupi, hvorfra man bragte hende til Ravnsholt, herfra bragte man hende tilbage til Solbjerg, og derfra igen i gaar Eftermiddag tilbage her til Blegind, hvor hun blev indlagt hos Peder Laasbyes Enke.

Eftersom det ikke længere er Sognets Beboere mulig, at køre omkring med hende, eller underholde hende og Børnene, beder han Amtmanden finde en løsning på Sagen”.

Og hvad var så amtmandens afgørelse, og hvad skete der med kvinden og hendes børn?
Det fremgår af den fyldige rapport i Amtmandens Breve, at “Deres Fader skal efter hendes angivelse være død. Den ældste Dreng skal være født i Gylling, hvortil hun sammen med Børnene fra Blegind blev henbragt, men straks efter døde”. Derefter følger en lang redegørelse for de to drenges anbringelse, og efter udlicitering (dvs. fattigvæsenet betaler for deres ophold på billigste måde) “Børnenes opdragelse, forsvarlig og vel med Klæde, føde og anden Christelig Optugtelse indtil de fylder deres 12te Aar, imod en aarlig betaling af 13 Rdr 2 Mk”) står der i et efterfølgende “Bilag: Dateret 8. December 1785 fra L Jordhøj, Elbæk Præstegaard, der attesterer, at de Tvende fattige Drenge Niels og Rasmus Madssønner er i live og nyder god Pleje og Opdragelse, den første i Elbæk hos Enken Anne Sørensdatter og den anden hos Jens Jensen i Søvind, mod den af Herredskassen tilståede Betaling”.
Kilde: 138 amtmandens breve bog nr. 6





Afholdsbevægelsen i Danmark.
Af Erna Bachmann, Hårby
Nedenstående opfordring fra 1885 er fra den nystiftede Danmarks
Afhoidsforening og er stilet til Det ærede Sogneraad.



Da en pot brændevin kostede 32 øre og en flaske øl ‘10 øre

I slutningen af 1800-tallet var brændevin hver mands ret. Den fulde mand var en del af dagens Danmark i 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Dog, det var langtfra sådan, at alle tullede rundt i en rus som Jeppe på Bjerget, men snapseflasken havde sin faste plads i det hængeskab, der hang på væggen ved siden af husbondens plads for enden af langbordet.

Men omkring århundredskiftet med vækkelse og bevidsthed omkring sociale forhold var forbruget for nedadgående, men dog stadig af uhyre stort omfang. Både øl og brændevin var hjemmefabrikeret. Vandet var mange steder forurenet og udrikkeligt, så alle drak øl, også børn. Lavede man det ikke selv, var der forsyninger hos høkeren, senere hos købmanden og brugsen.

I Hårby Brugsforenings gamle protokol fortælles om, da Hårby var tørlagt, og folk måtte gå over markerne for at få dunken fyldt op i Venge Brugs, der havde spiritus- bevilling. Den havde Hårby brugsforening nemlig fået inddraget. Årsagen var “misligholdelse”, man havde nemlig også solgt “lettere vine”, og man havde kun bevilling til øl.
I det hele taget har brugseme i Nørre Vissing, Mesing og Hårby haft deres hyr med politiet, der var bevillingsudsteder. Især Hårby har fået frataget den flere gange og efter meget besvær erhvervet den igen ... gang på gang på gang... Fra 1904—1935. Her har affioldsfolkene selvfølgelig også haft en finger med i spillet.

Afhoidsbevægelsen i Venge sogn fik en opblomstringstid, da pastor Anders Chr. C. Overgaard blev præst i Veng og Dover i 1892. Han var ivrig indremissionsk og kom til en egn, der var helt uden kirkelig aktivitet, men efterhånden begyndte folk igen at finde vej til de to kirker (Veng og Dover). Det skyldtes også hans virke med søndagsskole og KFUM og KFUK. Hurtigt begyndte han at arbejde på opførelsen af missions- huse i Ry (Libanon), Svejstrup (Karmel) og Venge (Saron). Navnene var inspireret af salmen “Blomstre som en rosengård”.

I alt har der i Danmark eksisteret 1073 missionshuse, heraf havde de 945 tilknytning til IM, Indre Mission. Mange af husene er gennem tiden blevet nedlagt, men der findes stadig omkring 400 missionshuse med tilknytning til IM. Også Venge missionshus måtte lade livet og blev nedbrudt i 1952. Det lå på trekanten foran kroen, hvor der nu er et lille anlæg Vi har efterlyst billeder af missionshuset, men uden respons.

I Arkivemes årsskrift for 1993 har Peter Friis Kristiansen en artikel om affioldsbevægelsen, men nævner her, at vi kun har dokumentation i form af en protokol fra Nørre Vissings afl’ioldsforening, “men at der sikkert har været affioldsforeninger i de andre landsbyer også”. Det har vi sat os for at undersøge, og der er også dukket småting op, som tilkendegiver, at det har der været.

Kilderne er fa og dokumentationen kan ikke bekræftes i form af protokoller, men der har foruden Nørre Vissing været afhoidsforeninger i Hårby og Mesing og i Hørning, hvor der også var afholdshotel.

Om Nørre Vissings Aflioldsforening kan man læse i årsskriftet for 1993, som stadig kan købes (10 kr.) på arkiverne i Hørning og Veng. Uddrag fra årsskriftet og genlæsning fra protokollen gengives her:
I foreningens protokol fremgår det, at foreningen stiftedes 8. marts 1904, og sidste referat er fra 1909, hvoraf det fremgår, at man skulle drøfte, om der skulle blive ved med at være en afholdsforening. Her stopper protokollen, så vi må formode, at foreningen er blevet opløst.

Folkene i Nørre Vissing har været sociale og haft lyst til fest.
“Et par gange om året afholdes bal, hvor hvert af vore medlemmer i foreningen må medtage en baldame eller en balherre”. “Ved det årlige bal med juletræ skulle desuden hver af foreningens gifte fædre medtage deres børn (pris pr. Par for Voxne i Kr.).”“Fælles Udflugt til Ravnsøe, saavidt Vejret bliver gunstigt” (hvilket bekræftes ved næste mødereferat, hvor det også oplyses, at der deltog 23 i udflugten).

Der har i årenes løb været flere udflugter bl.a. til Glentholm Skov ved Ry Station til en fest med en taler fra København. Hertil mødte tre vognlæs med 8-9 personer på hver vogn. Et imponerende skue med flot pyntede vogne og heste.
Der var udensogns talere til mange af møderne, ca. et møde pr. måned. Man arrangerede også fælles møder med Javngyde og med Låsby. I det hele taget virker protosom om, der har været gang i mange aktiviteter, og der har været pænt fremmøde til dem.

Men ikke alt var sjov og morskab, alvoren i protokollen fylder rigtig meget.
Allerede i maj 1904 møder vi den første sag med folk, der falder for fristelsen til at drikke Alkohol. “Et par Medlemmer har en Aftenstund, mulig af Uforsigtighed, nydt Bayersk Øl. Hvilket Formanden meget beklagede og anmodede om ikke at nyde Øl af nogen Sort, naar Flasken ikke bar Etiket, saa kunde saadanne ikke ske ved Uforsigtighed. Der blev nedsat et Udvalg til at tale med de Uforsigtige”.
Også på mødet i juni minder formanden “Medlemmerne om ikke at nyde Øl uden at bemærke Etiketten på Flasken”.

Denne henstilling ser ud til at virke, for næste gang problemet med øldrikning omtales er i februar 1906, hvor man enstemmigt beslutter, at “de Medlemmer, der bliver slettet paa Grund af Drik ikke kan blive optaget igen ved Henvendelse til Formanden eller nogen af Bestyrelsen, men kun ved skriftlig Afstemning af de andre Medlemmer ved et Møde”. På de næste fire møder skiftevis forkastes og vedtages beslutningen fra februar, men det ender med, at medlemmer, der nyder spiritus slettes af medlemslisten.

I februar 1906 opretter man også en “spareforening, hvor medlemmerne kan indsætte penge efter behag, dog ikke under 10 øre, som så udbetales til jul. Hvis man udtræder af afhoidsforeningen på grund af drik eller anden ulovlig grund, tilfalder de penge, som den ekskluderede har indbetalt til spareforeningen, afhoidsforeningens kasse”.

En normal modedag forløb på følgende måde: Man starter med sang fra foreningens sangbøger. Derefter har formanden ordet for oplæsning af protokol fra sidste møde, aktuelle bemærkninger - evt, referater fra møder, han som formand har deltaget i andre steder. Så følger formandens oplæsning af bladet “Folkevennen” og diskussion om aktuelle emner. Mødet sluttes med sang.”

Foreningens medlemstal har ligget omkring 40 - tilsyneladende mest unge mennesker. Ved opgørelsen af medlemstallet i juni hustruer, 1904 kan vi se, at der var 4 gifte mænd, 2 hustruer15 unge piger og 19 unge karle. Nogle få bliver ekskluderet og må forlade foreningen, tjenestefolk flytter til skiftedag i maj og november, men der kommer stadig nye til, så medlemstallet ligger stabilt omkring 40.

Mesing Afhoidsforening: I museumsejer Ansgar Andersen efterladte optegnelser, er der et udklip fra avisen (hvilken avis angives ikke, men sikkert Skanderborg Amtstidende, som han var referent til). Det fortæller, at der 12. dec. 1880 i Skanderborg stiftedes “Den danske Totalafholdsforening”, og at der i 1886 blev stiftet en forening i Mesing under navnet “Mesing og Omegns Aflioldsforening” med 14 medlemmer.
Ansgar Andersen har refereret generalforsamlingerne i foreningen indtil 1939, hvor Jens Rasmussen var formand. Herefter hører vi ikke mere til den, men fra referaterne fra general forsami ingerne kender vi bestyrelserne i de enkelte år.


Hårby afhoidsforening: I lærer Adolf Nielsens referat fra en tale i anledning af Hårby Brugsforenings 35 års jubilæum i 1933, omtaler han en af foreningens første formænd, skrædder Rasmus Jensen (kaldet “Sok-skrædderen”), som boede i et hus, der lå på det sted, hvor Siimtoften i dag munder ud i Hårby Bygade - mellem Hårby Bygade 27 og 29. Huset er sandsynligvis revet ned i l930erne. Andet ved vi ikke om denne forening.

Venge Konditori, Klosterkroen i Veng

Sognerådet i Venge kommune fastholdt, at da man kunne holde fester med indtagelse afalkoholiske drikke på Nørre Vissing Kro, var der ikke basis for at give Venge Konditori spiritusbevilling. Et sted i kommunen måtte være nok, fastholdt man. Var det mon folk fra afholdsbevægelsen i sognerådet, der havde den afgørende stemme?

Men afgørelsen til ugunst for Venge Konditori affandt kroparret Asta og Alfred Jensen sig ikke med, så de satte en underskriftsindsamling i gang blandt sognets beboere for at få opbakning til at kunne servere vin og anden spiritus til de selskaber, der efterhänden var blevet deres hovednæringsvej. Asta Jensen fortæller, at hun og Alfred gik fra dør til dør, indtil de havde underskrifter nok til at kunne gennemtvinge, at sognerådet blev nødt til at omgøre beslutningen. Sognerådets bange anelser om, at en tilladelse ville give flere drikfældige i byen, holdt ikke, og i øvrigt kunne alle jo alligevel købe spiritus i brugsen, tilmed til andre priser. Så konditoriet der skiftede navn til Klosterkroen — fik sin bevilling i 1967, og den har fulgt de senere ejere, så der også i dag kan nydes et glas vin til festerne på kroen, der nu er omdøbt til Restaurant Veng Kloster.


Skanderborg aflioldsforeninger og missionshuse
I 1907 var der i Skanderborg ikke færre end tre afholdsforeninger og fem afholdsloger. I en lille bog “Skanderborg i gamle postkort” fortæller Leif Juul Pedersen om nogle af dem.

I afholdshjemmet på Skolegade var der på loftet indrettet soveværelse til otte rejsende svende. Missionshuset på Vesterskovvej, Nain, blev opført i 1900 af Indre Mission og indviet af bevægelsens karismatiske fører Vilhelm Beck. Huset har gennem årene været ramme om mange kirkelige aktiviteter, bl.a. søndagsskole. Det nævnes også, at der var afholdshotel på Adelgade 121 og afholdsrestaurant på Ejer Baunehøj, ligesom Lèif omtaler Mikkel Hindhede, overlæge på Skanderborg Sygehus, hvor karikaturtegnerne gør sig muntre over hans kamp mod alkohol.

Hørning Aflioldsforening og —hotel.
Foto og tekst Kjeld Nielsen, Hørning
En af de mest ihærdige fortalere for afholdenhed i Hørning var Sine Kristensen, gift med førstelærer J. P. Kristensen. Hun omtales i en nekrolog i Folkevennen, at “hun var ikke af Tilskuerne indenfor Bevægelsen, men virkede med sej Udholdenhed for Sagen, hvor hun kom frem, og var ikke bange for haarde Tag. Det gjaldt ikke mindst ved Afstemningen over Hørning Gæstgiveri. Spiritusvennerne mødte Afholdsfolkenes Bestræbelser med rasende Forbitrelse, og saavel Lærer Kristensen, der var Afhoidsforeningens Formand, som Fru Kristensen var Genstand for uforskammede Forfølgelser, men Fru Kristensen var lige saa lidt som sin Mand af dem, der veg, hvor Livet krævede Tag; men hun var personlig med til at bære Lister rundt — Afstemningen var skriftlig — og det var jo at gaa i Løvens Hule. Gæstgiveriet faldt ikke denne Gang — skønt der var Flertal imod det — men det Arbejde, der dengang blev lagt, har sat dybe Spor og virket stærkt fremmende for Ædrueligheden.”

Gæstgiveriet beholdt altså sin bevilling. Afholdsfolkene boykottede sandsynligvis gæstgiveriet, for de oprettede i 1894 Hørning Afholdshotel, der virkede indtil 1917.


Hørning og Veng for 50 år siden.
Af Kjeld Nielsen, Hørning