Personlig samtale med det sidste øjenvidne til storbranden i Hørning d. 14. juli 1859.
Hans Ove Hansen boede på Vesteralle nr. 5, en lille landejendom på en. 5 tdr. land, som han havde overtaget efter sine forældre. Han var født i 1854 og var således 5 år gammel, da katastrofen indtraf d. 14. juli ved middagstid. Inden solen gik ned var 3/4 af byen lagt i aske.

Det kom til at berøre ca. 100 personer og det var kun nogle få ting, der blev reddet, da alle stuehusene, der var strårækte, nedbrændte på få timer.
Branden opstod på Foerløsegård, som dengang lå tæt op ad Hørninggård, se kortet side 15. Brandårsagen var, at nogle gløder var kastet på møddingen.
I den orkanagtige storm bredte ilden sig til gården Lethsminde, som lå der, hvor nu kulturforvaltningen har til huse. Samtidig gik der ild i gården Adslevvej 1b, der dengang var på 36 tdr. land og havde jord på den vestlige side af Toftevej helt ned til Brogårdsvej.

Fra disse 2 gårde blev der sendt en regn af gnister ned langs Vestervej og da alle gårde og huse var stråtækte, blev hele området på få minutter et inferno af ild og røg og løsgående dyr samt råbende og fortvivlede mennesker. Ilden stoppede ved Nydamsgård. Der var no kun Rytterskolen og krobygningen tilbage.
Følgende gårde nedbrændte totalt: Foerløsegård, hvor der indebrændte en del dyr, Lethsminde, Toftegård, gården Adslevvej 1b, Petersminde, senere Ryttergården, Hørninglund, senere Havebrugsgården og gården, som senere blev præstegård, samt kroens avlsgård og Nydamsgård.

Desuden brændte 14 huse, som lå på Adslevvej og omkring kroen. Ved et mirakel brændte de 2 gamle stråtækte huse, som endnu ligger på henholdsvis Adslevvej 2 og Kirkevej 2, ikke. Gårdene Bakkely og Højgård samt 5 andre huse beliggende i den nordlige ende af Adslev undgik også branden.
Brogård og Marienlyst var udf]yrtet før branden. Det gamle stuehus til Højgård står der stadigvæk den dag i dag og beboedes af Anton Pedersen ( Dyt—Anton), Adslevvej 14. Som naho til Hans Ove Hansen gennem 14 år har han ved flere lejligheder fortalt mig om branden og tiden derefter. Den 14. juli 1859 stod for ham som et ragnarok, hvor himlen var farvet rød af de høje flammer og røgen bevirkede, at dag blev til nat. Rødglødende strå blev slynget højt til vejrs og lagde sig som et tæppe over hele området.

Kvinderne græd og måtte tage sig af børnene og mændene råbte og skreg, alt var panik og kaos. Nogle dyr var i marken; men da det dengang var almindeligt at malke 3 gange dagligt, var køerne netop kommet i stald, da branden opstod. Dette kan bekræfte Hans Oves udsagn om, at der overalt løb løse brølende kreaturer rundt samt panikslagne heste og trækstude, hvoraf nogle kom meget langt væk. De sidste blev fanget i Mjesing skov en måned efter branden. Svineavlen var betydningsløs på dette tidspunkt, der var kun nogle få svin på hver ejendom. Indkvartering og bespisning af de mange husvilde voldte store problemer. Nogle blev indkvarteret på kroen og gæstgivergården og ellers i omegnens gårde og huse. De fleste ville helst blive i nærheden for at hjælpe til med oprydningen og genopbygningen.
Der blev tilkaldt en snes bygningsarbejdere, hvoraf nogle kom langvejs fra, så de måtte også indkvarteres. Hestene og trækstudene løb rundt på markerne, vognene og seletøjet var brændt; men ved enestående hjælp, især fra bønderne i Fregerslev og Bjertrup, korn oprydningen i gang og Nydamsgård blev som den første færdig inden årets udgang; men den er dog senere ombygget. De fleste havde forsikret sig tilstrækkeligt og der blev i stor udstrækning foretaget fælles indkøb af byggematerialer. Disse måtte ofte hentes langvejs fra med heste— eller studeforspand. Statsbanerne var på dette tidspunkt endnu ikke nået til Hørning, men korn først ni år senere, altså i 1868.
Denne version af branden i Hørning i 1859 er dels Hans Oves selvoplevelse og dels, hvad han de næstfølgende år fik fortalt. Hans Ove Hansen døde i 1935, 61 år gammel og efterlader sig her i byen et barnebarn, Jørgen Gramstrup, indehaveren af ‘Jørns Husholdningsmaskiner’’. Foerløsegård og Lethstninde blev genopført et stykke uden for byen og en ny gård opstod ved køb af jord fra henholdsvis Hørninggård og Lethsminde. Gården blev bygget på tomterne af det ned brændte Lethsminde, beliggende hvor nu kulturforvaltningen har til huse.
Klog af skade oprettede man 2 branddamme, en på hjørnet af Vestervej og Adslevvej og en ved gården Pedersminde, senere Rvttergården. Det var lykkedes at få brandsprøjten ud af sprøjtehuset, inden det også nedbrændte og mange nabobyer sendte deres sprøjter, som blev transporteret på hestevogn i fuldt firspr ing. Disse sprøjter, som bestod af et stort trækar med en pumpe i midten, fungerede ved, at 3 mand på hver side drog op og ned på en vandret træstang, hvad jeg i øvrigt selv har været med til flere gange. Vandet skulle hentes i ajletønder eller lignende.

Ildebrande i Hørning

Møllegården                                                                              Nedbrændt 1912
Avlsbygninger til A. Dahls gård, Adslevvej 1c                                               1923
Avlsbygninger til Julius Thomsens landejendorn, Engvej                                 1929 
Hørning Mølle 1. gang                                                                                  1874
— 2.—                                                                                                        1974
Gdr. Sejersens avlsbygninger i Fregerslev                                                      1936
Avlsbygninger til Marienlyst                                                                           1934
og igen ved lynnedslag                                                                                   1948
Karensmølle                                                                                                  1930
Trælasthandelen                                                                                             1952
Langballegård, Blegind                                                                                   1931

Branden på Marienlyst skete i høsttiden og opstod i et læs korn i laden. Den skyldtes børns leg med tændstikker.
‘Det kunne du jo have sagt straks’, sagde en 4—års purk, da den store tandbetjent Øland stod og viftede med en pose bolsjer.


Branden på Karensmølle varede en hel måned, da det blev ved med at ulme i det store kornlager. Der blev udskrevet brandvagt blandt beboerne og jeg opnåede at stå vagt i to nætter. En kvalmende stank hang over byen i flere uger. Det beskadigede korn blev solgt billigt til landmændene, men forårsagede flere sygdomme i svinebesætningerne.