Forrige side Indhold Næste side

Gamle bygninger, virksomheder og gårde, der er forsvundet.

Kort over de forsvundne gårdes beliggenhed findest bagest i bogen.



Maltgøreriet.

Umiddelbart ved jernbaneoverskæringen har ligget et maltgøreri, hvor man fremstillede malt til ølbrygning. Maltgørenet, der blev bygget Ca. 1870, bestod af to bygninger.
Længst nede mod engen en træbygning med kornioft, hvorfra en slidske førte ned til selve maltgøreriet. Det må antages, at maltgøreriets virksomhed ophørte omkring 1920, da jernbaneviadukten blev bygget.
Maltgøreriet ejedes fra 1890 af købmand Chr. Østergård, Hørning handeispiads. Han flyttede senere til Århus og drev forretning der. Den sidste bestyrer på Maltgøreniet var Carl Larsen, der fratrådte i 1915, hvorefter han havde købmandsforretning i Tårnborg til 1921, siden flyttede han til Fregerslevvej 7 og drev forretning der. I 1940 åbnede han en manufakturhandel på Stationsvej 8. Maltgøreriets store bygning med sit flade tag blev først nedrevet i 1930erne. En historie med tilknytning til maltfremstillingen kan passende nævnes her:
I første halvdel af 1800—tallet hændte det ofte, at der kom tatere til byen. En mand ved navn Rytter Niels har fortalt om dette til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Når kæltringerne kom til Hørning, gik deres kvinder omkring i byen og tiggede, og de havde deres samlingssted, hvor byen i 1890 havde sin kølle (tørrehus for maltfremstilling). De dyppede byg i brændevin og gav det til folks høns. Når disse så blev fulde, tog de dem. Sommetider havde de en gris og en tam skade med.



Gæstgivergården.
Mellem maltgøreriet og jernbanestationen lå gæstgiveriet (bygget i 1868) ud mod et lille torv, hvor Blegindvej udmunder mod jernbanen. Nord for selve gæstgiveriet hen imod baneoverskæringen lå stalden, og bagved gæstgiveriet var en sal, der gik helt ud til hegnet mod jernbanen,så der var kun en smal sti, der førte fra baneoverskæringen til stationsbygningen. På det lille torv foran gæstgiveriet samledes kreatureme, der skulle med toget til Århus. Det fortælles, at kreaturhandlerne, når de kom tilbage med toget, ofte skulle have sig en øl i gæstgiveriet. Men efterhånden forekom det dem for dyrt, og de afstod og gik forbi gæstgiveriet. Men da de så nåede op til kroen, syntes de, at de skulle belønnes med en øl der. Det fortællies også, at en kreaturhandler Marinus Jensen holdt kreatursalg på torvet. Gæstgivergården, der bestod af fire bygninger blev nedbrudt i 1919 for at give plads for dobbeltsporet.
Den sidste gæstgiver hed Kjær.



Skomagerhuset.
Tilhørende skomager Sørensen, lå lige ved baneleddet og blev nedbrudt i 1918.
Smedhuset.
Tilhørende smed Rasmussen blev nedbrudt så sent som i 1984.
Kampestenshus, tilhørende smedien, Bjertrupvej 2. Solgt til kommunen for vejgennembrud, nedbrudt 1940.
H. 0. Finks hus og snedkerværksted.
Købt af kommunen til gadegennembrud, nedbrudt 1965.
Hørning gamle kro, Centralbageriet og urmager Sørensens hus, Arhusvej.
Købt af Århus amtsråd for vej regulering, nedbrudt 1951.
2 sprøjtehuse, der ejedes af kommunen, beliggende:
Århusvej, nedbrudt 1908
Toftevej, nedbrudt 1960.
Lille landejendom tilhørende Marius Knudsen. Købt af kommunen til skoleudvidelse, nedbrudt 1964.
Therkildsens hus ved Bakkeskolen.
Købt af kommunen til skolebyggeri, nedbrudt 1964.
Alfa hus.
Købt af Provinsbanken til nybygning, nedbrudt 1968.
Mejeriet Engesholm.
Opkøbt for bygning af den nye viadukt, nedbrudt 1970.
4 landejendomme på Toftevej.
Købt af Hørning kommune i forbindelse med ny byplan.
Sælgere var: Chr. Andersen, Højbo, Anton Rasmussen, Carl
Rasmussen, Rasmus Rasmussen, nedbrudt 1970—80.
Katrine Svendsens hus, Vestervej.
Købt af Hørning kommune til plejehjem, nedbrudt 1972.

Sy—Anes hus, Vestervej.
Købt af Hørning kommune til plejehjem, nedbrudt 1972.
Foderstofhuset.
Købt af Hørning kommune til plejehjem, nedbrudt 1972.
Huset ved kirken tilhørende boet efter Jens—posten.
Købt til kirkegårdsudvidelse, nedbrudt 1976.
Gårdejer Thorvald Hansens gård i Beringbro.
Købt til opførelse af Weston tæppefabrik, nedbrudt 1977.
Gården Adslevvej nr. Ic.


Gården ejedes i begyndelsen af dette århundrede af Anders Andersen, kaldet smed Anders. Han var tidligere bysmed og kromand på Hørning kro. Han kom fra gården Svanefjord, som han selv byggede på den del af krojorden, han havde beholdt, da han solgte kroen. Den blev senere overtaget af sønnen Mikael Andersen, som flyttede til Stationsvej 7 og blev sognefoged. Næste ejer hed Thøger Olsen, som solgte til A. Dahl og købte en ejendom på Blegindvej i nærheden af stedet, hvor nu tennisbanerne ligger. Der var dengang 37 tdr, land til gården, men i 1921 solgte A. Dahl 31 tdr. land til jordlovsudvalget. Der blev bygget 4 statsejendomme langs Toftevej, som alle er købt af Hørning kommune og nedbrudt til byfornyelse.
Ejerne dengang var:
4 tdr. land til Gartner Andersen Højbo.
6 tdr. land til Mikkel Rasmussen.
8 tdr. land til Peder Balle, senere Carl Rasmussen.
8 tdr, land til R. Rasmussen.
2 tdr, land til Jørgen Hansen til gartneri.
3 tdr. land til Ingvar Andersen som tillægsjord.
Hovedparcellen blev derefter solgt til Kristoffer Hansen.

Havebrugsgården.
Hørninglund — senere Statens Forsøgsgård — og sidst Havebrugsgården.
Gården med de mange navne, som totalt nedbrændte i 1859, var en af byens største gårde. Udover jorden langs Rosenvænget omfattede den også Østergård, som Weston tæppefabrik senere købte, og teglværksj orden langs Århus Å samt skolelodden beliggende nord for Højgårdsvej. Bygningerne lå på hjørnet af Vestervej og Adslevvej, og de sidste rester, et kampestenshus, blev erhvervet af smeden Simon Henriksen, der boede lige over for. Samtidig erhvervede han sig noget jord øst for banen. Kampestenshuset blev nedbrudt i 1940. Havebrugsgården blev genopført længere tilbage, bag ved skolen. Arealet var ca. 28 tdr. land. Gården blev købt af kommunen og nedbrudt i 1964, til rådhusbyggeri og udstykning.

 Præstegården.
Denne gård, som før branden lå på den anden side af landevejen mellem Alfa hus og Bakkeskolen, blev genopført på grunden, hvor nu plejehjemmet Præstehaven ligger. Til præstegården har der tidligere været landbrug med jord langs landevejen. Gården blev senere solgt til tandlæge Kjærtinge, Århus, med tilhørende jord fra Stationsvej til og med SØnderskoven samt en del enge og skovarealer syd for banen. År 1905 frasoigtes 2 parceller til mindre landbrug, 14 tdr. land til Julius Thomsen, Engvej 16, nuværende ejer Richard Rasmussen. 4 tdr. land til Marius Knudsen, senere lærer Søgård. Jørgen Bang Biering, blev kaldet til sognepræst i Blegind— Hørning i 1907 og boede i Blegind præstegård de første 2 år. Da embedet blev flyttet til Hørning i 1909, blev tandlæge Kjærtinges gård i Hørning købt til præsteembedet og hovedbygningen blev indrettet til præstebolig. Den sørgmodige
præst blev betegnet som landets bedste “messer”. Bjerings to sønner hed Thorkild og Sverkild. 11927 blev Bjering afløst af Bruun Simonsen, som kom fra Lolland. Menigheden overtog præsteboligen i 1924, og alt egnet jord er frasolgt til bebyggelse og industri. Præstegården blev nedbrudt i 1972, og på grunden blev opført plejehjemmet Præstehaven.
Blegind har tidligere haft både præst og præstegård. Den mest kendte præst var “Slante Laus”, der hævdedes at “gå igen” i mange år efter sin død.
En slægtning til “Slante Laus”, Ejnar Holten Worsøe ejede i
1921 Bodil Mølle.

Gården Bakkely, Adslevvej 25.
Gården ejedes i flere generationer af familien Bak, deraf navnet Bakkely. Jens Peder Bak havde gården, som han solgte i 1912, og købte derefter Hørninggård. En datter af J.P. Bak, Signe, blev gift med Georg Iversen, som startede maskinfabrikken i Beringbro, hvor hun bor endnu. Næste ejer var Karl Jensen, som overdrog gården til sin datter og svigersøn, Else og Niels Karl Nielsen, hvis søn Verner Nielsen senere overtog den. Men ved salg til udstykning købte han en gård i Blegind. Verner havde en søster, Ellen Margrethe, der blev gift med Tretof Loef, der var ansat på Karensmølle.

Ejere af Bakkely:
J. Bak                          1884 - 1902
J. P. Bak                      1902 - 1912
Karl Jensen                  1912 - 1931
Niels Karl Nielsen        1931 - 1951
Verner Nielsen             1951 - 1968
Udstykket                    1968
Hovedbygningen solgt til Graversen i 1968.





Den tidligere bysmed Anders Andersen, også kaldet Smed Anders, købte Hørning kro med tilhørende landbrug ved tvangsauktion i 1885, kun for at få fat i jorden. Han solgte selve kroen i 1887 til Kristoffer Søgård.
På jorden, som lå på den anden side af banen, byggede han en gård, som han kaldte Svanefjord.
Kærvej eksisterede ikke dengang, kun en sti langs med banen. Vejen til Sandagerkjær gik dengang fra landevejen ved Feidballes møbelfabrik ned over banen, hvor der dengang var et led og et ledvogterhus.
Efter at have solgt Svanefjord i begyndelsen af det 19. århundrede købte Smed Anders gården Adslevvej 1c. Han overdrog senere gården til sin søn Mikael Andersen, der senere blev sognefoged.
Ved salg af gården købte Mikael Andersen en mindre landejendom på ca. 4 tdr. land, beliggende Stationsvej 7, hvor bygningerne endnu eksisterer. Han havde forinden bygget et hus til sin mor Helle Andersen, det var på Adslevvej nr. 3, hvor der senere blev bageri.

Svanefjord ejedes i 1921 af Chr. Møller.
Der var tre sønner: Laurids, Johannes og Aksel. Johannes var blind, Laurids købte en gård i True, og Aksel blev redaktør i
Hobro. Fru Petrea Møller drev senere trikotageforretning på Blegindvej 5.

Østergården, Beringbro.
Thorvald Hansen og hans søster Ane overtog gården efterderes fader Jens Hansen. En tredje bror rejste til Amerika i en
ung alder, og efter mange års fravær meldte han sin hjemkomst ved at stille i gården en morgen kl. 5 med et blæseorkester.
Der var 30 mand, som kom fra Århus. Det viste sig senere, at han derovre havde været ivrigt medlem af den mystiske bevægelse
KU KLUX KLAN.
Gården blev senere solgt til Anton Søgård, hvis enke giftede sig med Peder Østergård, som gensoigte til Møller—Pedersen. Tæppefabrikken Weston erhvervede senere gården og på jorden, som tidligere har hørt under havebrugsgården, blev der opført Nordeuropas største tæppefabrik.

Pedersminde, senere Ryttergården.
Ejedes i 1920 af Niels Nielsen, også kaldet Pokkerme’—Niels, fordi han brugte dette ord meget ofte. Han afstod gården til en nær slægtning, Niels Dam Nielsen, der drev den, til kommunen købte gården til udstykning og videre solgte bygningerne til dekoratørskole. Ved skolens lukning blev Ryttergården tilbudt kommunen med tilhørende parcel, beliggende midt i byens hjerte, men det daværende byråd sov, så menighedsrådet købte den, og bygningerne blev nedbrudt. Denne handel blev anledning til det største politiske hundeslagsmål i nyere tid, mellem visse dele af byråd og menighedsråd.





Møllegården og Møllen.
Ejedes i 1873 af Søren Rask. Møllen brændtemellem jul ognytår ved lynild, men blev genopbygget i 1874 og solgt 1881 til Peter Dam. Han var fader til Niels Dam, senere Ryttergården. Møllegården solgtes i 1891 til Marius Jensen. Han solgte den videre i 1910 til Ingvar Basse, som kom fra Blegind og var gift med en datter af pastor Hans Anton Hansen, Blegind. Møllegården blev genopført efter brand i 1912. 11921 skiftede Ingvar Basse Møllegården ud med Hafdrupgård i Vamdrup, der tilhørte min fader Chr. M. Jensen, født i Sandagerkjær. Han solgte igen til Rasmus Jensen Hørslev i 1934, der igen solgte til nuværende ejer fhv. autohandler Tage Jensen.

Ejere siden 1873:

Søren Rask             fra 1873 - 1881
P. Dam                     -  1881 - 1891
Marius Jensen           -  1891 -1910
Ingvar Basse             -  1910 - 1921
Chr. M. Jensen         -  1921 - 1934
Rasmus Jensen         -  1934 - 1942
L. Ryberg                -  1942 -  1953
Tage Jensen             -  1953  -

Mølle og møllehus blev frasoigt 1930 til Rasmus Rasmussen der drev den til 1945, hvorefter en mand med samme navn overtog den. Han videresoigte den til Helbæk Andersen, som kom fra Bjerre Herred. Næste ejer var Aksel Nielsen Højtoft, som solgte selve møllen til Tage Jensen, der senere overdrog den til kommunen og boligforeningen. Den er nu fredet og er byens vartegn.

Ejere af møllehuset fra 1930:
Rasmus Rasmussen               fra 1930 — 1945
Rasmus P. Rasmussen           — 1945 — 1949
Helbæk Andersen                 — 1949 — 1954
Aksel Nielsen                       — 1954 — 1956
Tage Jensen                         — 1956 —
Tage Jensen overdrog den senere til boligforeningen. Møllen brændte i 1974, og blev genopbygget i 1976 af en nedbrudt mølle fra Helgenæs på Mols.
Det var tømrermester  Hald, Blegind, der stod for genopførelsen.

På Møllegårdens mark var der en gravhøj ca. 100 m nord for møllen. Jeg deltog selv i udgravningen i 1930. Da vi var ca. 2 m nede, fandtes en belægning af små kampestene, som var formet som en bred rendesten, beregnet til at bære en stor, udhulet træstamme. Brolægningen var bredere i den ene ende, beregnet til træets rodende. Af træet og skelettet fandtes intet, hvorimod vi mellem stenene fandt noget grønt pulver, antagelig formuldet bronce. Nationalmuseets repræsentant, overretssagfører Holtet fra Skanderborg, konstaterede derefter, at enten var liget flyttet, eller også havde der været gravrøvere på spil. Højgårdsvej 33—35 er bygget oven på graven.


Nydamsgård


Ved storbranden i 1859 ejedes gården af Hans Jensen og hustru Barbara, der genopbyggede den. Efter Hans Jensens
død giftede Barbara sig igen med Niels Petersen, og den har været overtaget af svigersønner i 3 generationer.

Jens Hansen                     fra 18?? — 1852
Hans Jensen                     — 1852 — 1865
Niels P. Petersen              — 1865 — 1884
P. Sørensen Petersen       — 1884 — 1903 svigersøn
Rasmus P. Møller            — 1903 — 1935      —
Ankær Johansen              — 1935 — ?            —

Ankær Johansen blev gift med Agnes, der havde 2 søskende, Helga og Jens. Da gården brændte,
lå den på den anden side af landevejen mellem kirken og Esso.
Brogården.
Blev udflyttet 1850 til Beringbro, men var oprindelig beliggende på grunden, hvor plejehjemmet Præstehaven er bygget, tæt op ad Toftegård, og byggematerialerne blev genanvendt. Ejeren hed Jens Johansen, som i 1875 solgte gården til Laurids Jensen. Hans datter blev gift med kroejer Søgård. Næste ejer var Hans Peder Hjort, som kom fra Sjælland i året 1897. Han solgte i 1930 til sin ældste datter og svigersøn, Ingeborg og Anders Nielsen Rasmussen, der senere blev sognefoged.
H. P. Hjort købte 1930 skolelodden, Ca, 4 tdr land, som tilhørte den gamle skole på Vestervej. Jorden lå lige ved siden af Brogården, og Hjort byggede hus der. Af andre børn var der datteren Signe, som nu er død, og sønnen Skjold, som købte gård i Laasby.

Højgård.
Efter Rasmus Bondes død giftede Helene Bonde sig med gårdejer Niels Nielsen, Ryttergården, og flyttede ind samme sted. Højgård blev bortforpagtet til en fjern slægtning af Helene Bonde, ved navn Rasmus Andersen. Han erhvervede dog senere Højgård og giftede sig med sin husbestyrerinde Johanne, som kom fra Odderkanten. Datteren Karen blev gift med Hans Colding og boede en tid på Bodil Mølle, senere flyttede de til Horsensegnen. Rasmus Andersen var i mange år sognerådsformand og købte hus i nærheden af Bakkeskolen.


Marienlyst

Udflyttet fra Adslevvej i 1845 af en mand ved navn Jens Mortensen, altså 14 år før storbranden. Den blev senere overtaget af sønnen Morten Jensen. Det var nævnte Jens Mortensen, som år 1849 fandt Hørningstenen på sin mark i nærheden af Beringbro. Runestenen findes på Moesgård museum og stammer fra det 11. århundrede.
År 1900 købte Ole P. Herskind Marienlyst og solgte til Theodor Nielsen, han beholdt Ca. 4 tdr. land, hvorpå han byggede ejendommen “Solbo”, nuværende Edslevvej nr. 5 (Knud Agård). Th. Nielsen solgte senere til H. Dybroe, der kom fra Odderkanten, men familien Nielsen måtte senere overtage Marienlyst igen. Theodor Nielsen døde i en forholdsvis ung alder, og enken Agnes Nielsen giftede sig med en slægtning til sin afdøde mand, Claudius Olsen, Ravnholdt. Han afstod gården til sin stedsøn Søren Carl, som drev gården, indtil kommunen i 1970 købte den til udstykning. Søren Carl blev gift med mejeribestyrer Harald Pedersens yngste datter Kaja, og han havde en yngre søster “Misse”. Marienlyst er brændt 2 gange i dette århundrede, første gang i 1929 ved børns leg med tændstikker og i 1949 ved lynnedslag.

Foerløsegård.

Gården blev udflyttet fra Hørning by efter branden i 1859 og blev i 1901 solgt af P. Pedersen, der i øvrigt også var urmager. Han solgte til sin svigersøn, forhenværende mejeribestyrer Rasmus Jul og Jensine Jul. Der var 3 sønner — Marius, Kristian og Peter. Marius rejste til Amerika, Kristian blev gårdejer i Ugelbølle, og Peter overtog Foerløsegård og drev den, til kommunen købte den til sportsplads m.m.


Toftegården

Den har været i familien Sørensens eje i 3 generationer. Den sidste hed Alfred Sørensen, som overtog den i 1926 og solgte den til Chr. Østergård, som udstykkede den. Alfred Sørensens fader havde udover Toftegården lærerembede ved Mjesing skole, og hans bedstefar ejede gården ved storbranden i 1859 og genopbyggede den.


Lethsminde.
Ligeledes en udflyttergård fra Hørning by. I 1884 overtoges den af Julius Nissen, og i 1903 købte Niels Møller Lethsminde med tilhørende vindmølle. Senere solgte han til A. Andreasen, som kom fra Vrold.
Niels Møller købte derefter den gamle rytterskole i Hørning og flyttede dertil sammen med sin kone Line og tre børn, Thorvald, Karen og Bitten.


 Hørninggård


Hørninggård opførtes i 1826 af Niels Espersen, og var den første grundmurede bygning her på egnen. Byggemåden foranledigede stor opmærksomhed. Det almindelige var på dette tidspunkt at bygge oven på jorden efter at have lagt en række store kampestene. Gårdens areal var på dette tidspunkt 101 tdr. land, som i dag er svundet ind til ca. 40 tdr. land.
Hørninggårds ejere siden 1826
Niels Espersen          fra   1826 - 1840
Thomas Møller           -    1840 - 1864
Lars Jensen                -    1864 - 1875
Sophus Næsted         -     1875 - 1907
Jakobsen                   -     1907 - 1910
Rasmus Petersen       -     1910 - 1912
Jens Peter Back        -     1912 - 1920
Anders Hansen         -     1920 - 1924
Niels Friis Jensen      -     1924 - 1944
Magnus Johansen     -     1944 -  1946
Otto Christensen      -     1946 -

Sophus Næsted solgte i 1905 40 tdr. land til A. Knudsen Kold, Dørup Østergård. Senere er der solgt tillægsjord til 2 husmandsbrug på Elgårdsmindevej, Rasmus Frier og P. Pedersen, Elgårdsminde, samt 12 tdr. land til den nedlagte gård, hvor kulturforvaitningen har til huse. Hørninggård brændte ikke i 1859, da vinden bar fra.

Gården ved smedien.
Da Lethsminde blev udflyttet efter branden i 1859, blev gården, hvor nu kulturforvaitningen ligger, bygget på tomterne af det nedbrændte Lethsminde. Ejeren afstod 10 tdr. land og supplerede med køb af 12 tdr. land fra Hørninggård. I året 1900 ejedes gården af Søren Bråd, som senere solgte til søskendeparret Kristiane og Kristian Kristiansen. De drev delvis landbrug og gartneri. Gården blev senere solgt til gartner Lemming, som drev gartneri, indtil kommunen overtog den. En tragisk hændelse, som jeg overværede, skete engang sidst i tyverne. Kristian Kristiansen var til mølle med korn til formaling, og hestene blev bange for møllevingerne. Han stod af vognen og ville trække hestene ved hovedtøjet, men de løb løbsk og fortsatte ind i en høj kornmark, hvor han kom ind under både heste og vogn. Hestene var hurtigt væk, og jeg kunne ikke finde manden, før han rejste sig op tre meter fra mig og lignede en, der havde mistet det halve hoved. Så galt var det nu ikke, men et længere sygeleje fulgte, og han fik nogle store ar.

Gårdene i Fregerslev, Bjertrup og Dørup er omtalt i Århus Stifts Arbog 1929.

Vesteralle nr. 5.
Ved Adslevvej nr. 20 gik en vej ind til en lille landejendom på en 5—6 tdr. land, som beboedes af Hans Ove Hansen og Ann med sønnerne Per og Peter.
Per drev senere slagterforretning i Edslev med salg fra slagterhus og kørte landtur med hestekøretøj. Et barnebarn er indehaveren af “Jørns husholdningsmaskiner” Sønderskovvej 9, Jørn Gramstup. Peter tog navnet Pilgaard og var tømrer. Han arbejdede i en menneskealder for tømrermester Knud Nielsen, Tværvej og var meget aktiv inden for sporten. Fra Hans Oves ejendom, nuværende Vesteralle 5, gik en privatvej helt ned til Brogårdsvej.


Telefoncentralen.


Hørning telefoncentral blev oprettet i 1900 med 9 abonnenter. Første kendte bestyrer fra 1905 var landpost P. Jensen, der døde i 1923.
Fra 1. marts 1923 blev afdøde Jensens søn, Jens Peter Jensen, ansat indtil den 1. september 1961, hvorefter hans hustru, Martha Jensen, overtog stillingen, indtil centralen blev automatiseret 4. juni 1969 med anlægstype ARK 522. Antal abonnenter installeret i 1981: 2400.

Beringbro.

I Beringbro var der også nogle virksomheder, hvoraf nogle i dag er nedlagte.

Maskinfabriken Beringbro.
Efter at have solgt smedien på Bjertrupvej 2 i 1905 flyttede smedemester Aksel Henriksen til Beringbro og købte Simons hus, hvor han påbegyndte fabrikation af træskobeslag. Senere solgt til smedemester Georg Iversen, der nybyggede og oprettede en fabrik for landbrugsmaskiner.
Beringbro Savværk.
Savværket blev bygget og startet af Christian Svendsen som savskæreri i året 1890. Han var udlært karetmager, og udover at skære træ var der fabrikation og reparation af Iandbrugsvogne og trillebøre m.m.
Maskinerne blev drevet ved hjælp af et vandhjul. 11907 blev savværket solgt til Fru øllegård Munck, som kom fra en gård i Bering, og som medbragte gårdbestyrer Steffen Damgård, der var udlært karetmager. De drev savværket, og samtidig var de vandværksbestyrere og pumpede vand til Hørning vandværk. Beholderen lå lige op ad Hørning mølle.
Chr. Svendsen købte derefter et hus i Hørning. Det var på Adslevvej 19, hvor han i flere år drev en mindre karetmagerforretning. Steffen Damgård drev savværket i ca. 50 år, hvorefter det har haft en meget omskiftelig tilværelse. Først var der dekoratørskole og senere ungdomsskole, restau— ration, diskotek, tøjudsalg og for tiden lilleskole.
Mellem savskæreriet og rensningsanlægget fandtes det gamle vadested, og landevejen gik dengang langs med Violvænget og var brolagt. Ved anlæg af haver på nævnte gade fandt man mange brosten. At store hærstyrker har passeret vadestedet bevises ved, at der i nærheden er fundet adskillige ting, bl.a. en ryttersabel og flere kanonkugler. Senere blev der bygget en bro ved den anden side af savværket. Efter tidens forhold må broen have været et rent mesterværk, da den daværende konge var til stede ved indvielsen.

Teglværket Beringbro.
øst for landevejen langs åen lå teglværksjorden og teglværket. Jorden er udskilt fra Havebrugsgården, tidligere Hørninglund. Endnu i 1845 blev der lavet mursten. Der blev på teglværksjorden i 1926 bygget et gult hus og åbnet en købmandsforretning af Kristian Sørensen, men den blev lukket efter nogle års forløb.
Forrige side Indhold Næste side